Tilføjer Tak! Lige tilføjet: Produkter: Total: Subtotal: Gratis fragt. Shop videre Indkøbskurv

Mermaid Stories er et ungt, dansk brand, der designer moderne luksus smykker og ure til kvinder. Med forkærlighed for Scandinavian Chic, stræber vi efter at skabe et nøje udvalgt sortiment af favorit items, som du kan bære i lang tid.  


Det hele startede med tanken: Hvad ville der ske, hvis magi kunne blandes med minimalisme? Vi kombinerer minimalistiske og simple designs med fine, magiske detaljer, som for eksempel en havfrue på bagsiden af vores ure, eller moderne fortolkninger af klassiske materialer som ferskvandskultiverede perler. Hos Mermaid Stories elsker vi produkter med karakter, og med detaljer, der vil give et smil på læben. Vi går meget op i smuk indpakning, og vi er overbeviste om, at du bør få en følelse af fødselsdag-jul-konfetti-kage og alt derimellem, når du åbner en pakke fra os.

LÆS MERMAID MANIFESTET

 

Mermaid Stories - Women's Watches, Ladies' Watches, Jewelry

 

LUKSURIØS KVALITET


I vores studio i København går vi højt op i at udvælge de bedste materialer til jer. Derfor bruger vi for eksempel kun høj kvalitet rustfrit stål og urværker fra Seiko til vores ure, og kun naturligt farvede perler til vores smykker. Vores læderremme er af det fineste, vegetabilsk garvede læder fra Tyskland. 

Kvaliteten af materialerne er en af vores kerneprioriteter - og ligeledes er I, kære mermaids. Vores ure kommer med en  toårs garanti og muligheden for at returnere nemt og bekvemt i tilfælde af, at du skifter mening. Vi er stolte over at kunne levere havfrue glitter og magi lige til din dør, og vi elsker at få beskeder og billeder fra jer, når I åbner pakkerne! 


DESIGNET I KØBENHAVN


Vores navn, Mermaid Stories, reflekterer vores kærlighed for Scandinavian Chic og de historier, der ligger under overfladen - de detaljer, som du måske ikke lægger mærke til allerførst. Vi ønsker at inspirere dig til at give dig tid til at opdage og opleve dem. Havfruen, som du finder på bagsiden af vores ure, udtrykker den drøm, som vi alle har i os. 

Det typografiske design af vores logo reflekterer vores passion for minimalisme, der møder magi: Hvis du kigger godt efter, kan du se trækkene fra art decó blandet med den rene enkelthed, som kendetegner det mere moderne Scandinavian Chic. 

Mermaid Stories Copenhagen - Women's watches and jewelry 
VORES HISTORIE


Mermaid Stories blev stiftet af Victoria Weber i 2016 udfra hendes fascination for Scandinavian Chic og moderne, tidsløse designs. Hun besluttede sig for at skabe en kollektion af dameure der skulle kombinere komfort, smukt design og drømmende detaljer, som ikke måtte veje for meget på håndleddet - det skulle være som om, man ikke havde noget på.
(Du kan læse mere om skabelsen og den rejse, det var, hos Scandinavia Standard.)

Efter omkring et år med produktudvikling, blev vores første kollektion af dameure lanceret i november 2016. Kollektionen var inspireret af den skønne streetstyle, som kvinderne i København har og derfor tager kollektionen udgangspunkt i Scandi-cool farver som midnatssort og oceanblå, men med et lille twist af pink, som kombinerer det simple og luksuriøse med sjov og mermaid glitter. Hvert af vores ure har fået sit eget navn og en tilhørende beskrivelse af dennes karakter.

I april 2018 introducerede vi vores allerførste smykkekollektion, som er en hyldest til den drømmende, magiske undervandsverden, hvor havfruerne bor. Farverne er gyldne og formerne er organiske og smukke ferskvandsperler er i centrum i denne kollektion, som viser et moderne syn på de ellers traditionelle perler.

Og vores rejse slutter naturligvis ikke her. Nye designs er allerede på tegnebrættet, og vi er stolte af, at vores produkter allerede kan købes hos flere forhandlere i og udenfor Danmark. Hvis du ikke vil gå glip af de seneste nyheder fra os, så følg os på Instagram eller Facebook. Vi elsker også at høre jeres meninger, og I må meget gerne tage kontakt til os.


 

Shop vores Ure - Shop vores Smykker