Tilføjer Tak! Lige tilføjet: Produkter: Total: Subtotal: Gratis fragt. Shop videre Indkøbskurv

Først og fremmest, skal vi have aflivet et par myter: Vegetabilsk garvet læder er ikke vegansk, lavet af grøntsager eller andre vegetabilske produkter. Da der er mange spørgsmål til netop dette emne, har vi samlet en masse informationer om det, så du kan blive klogere på, hvad du køber. I denne artikel kan du læse om de forskellige garvningsmetoder, som læder kan gennemgå inden det bliver lavet til  urremme, tasker eller møbler. 

Vegetable tanned leather

Produktion af læder: Garvningsprocessen 


I dag arbejder langt de fleste læderfabrikker med hud, som kommer fra dyr, hvis andre dele er blevet brugt til for eksempel produktion af fødevarer. På denne måde undgår man unødigt spild. 

Når skindet er taget af dyret, bliver det resterende lag væv og hårene fjernet. Når disse processer er overstået, står man så tilbage med det såkaldte "ubehandlede skind". Da det ubehandlede skind er et organisk materiale, vil det naturligvis gå i forrådnelse efter kort tid. Garvningsprocessens formål er helt at undgå denne forrådnelse ved at transformere skindet til læder. 

 

Hvordan laver man vegetabilsk garvet læder?


Når læderet kommer ind i garvningsprocessen, er der forskellige metoder, som kan bruges. Vegetabilsk garvet læder betyder, at det er plantebaserede væsker, der bruges til garvningsprocessen. Disse væsker kan for eksempel være garvesyre, som er en såkaldt "garvesur" syre, som findes i forskellige typer af planter og træer - bl.a. eg og akacie. Garvesyren kan udvindes fra frugter, blade, grene eller endda barken selv, afhængigt af hvilken garveteknik, der skal bruges. 

Ubehandlet læder indeholder, naturligvis, kollagen. Dette er et vigtigt protein, som styrker huden og sørger for, at den er elastisk. Vegetabilsk garvning ændrer i hudens molekylære struktur, da garvesyremolekylerne  binder og dækker kollagenmolekylerne. På denne måde sænkes kollagenmolekylernes vandopløselighed og det styrker læderets modstandskraft mod bakterier. 

Denne proces tager lang tid. Det tager faktisk mellem en og tre måneder at få en stykke læder gjort helt klar. Det kræver tålmodighed og dygtig arbejdskraft, hvilket også gør denne proces dyrere end andre. 

Fordelene ved vegetabilsk garvet læder:

  • Det får en naturlig patina, som gør læderet mørkere og blødere over tid.
  • Det bibeholder den naturlige, søde duft af læder.
  • Denne type læder vil være meget holdbar og holde i mange år, hvis den bliver passet på den rigtige måde.
  • Der er ikke to ens vegetabilsk garvede produkter, hvilket gør hvert eneste urrem helt unik. 
  • Vegetabilsk garvet læder kan som regel genanvendes 100 %.
  • Garvningsprocessen er mere miljøvenlig sammenlignet med den traditionelle kromgarvning. 

 

Hvordan er det forskelligt fra kromgarvet læder?


Kromgarvningsprocessen blev opfundet i midten af 1800'tallet under den Industrielle Revolution, da alle industrier gennemgik store omvæltninger, og deres mål var at producere mere, hurtigere og billigere.

Garvningsprocessen fungerer nogenlunde som beskrevet ovenfor, dog bliver vandet fra kollagenproteinerne erstattet med krom, som er et billigt mineralsk garvningsmiddel. Derudover tilsættes flere typer syrer, salte og kemikalier til garvningsprocessen, hvilket er meget forurenende og dårligt for miljøet - især ved forkerte og for høje doser.

På trods af ovenstående, så er kromgarvning en meget billigere og ekstremt hurtig proces sammenlignet med andre garvningsprocesser. Denne proces kan faktisk gøres på kun syv timer i nogle tilfælde. Det er nogle af grundene til, at op mod 90% af alle læderprodukter fremstilles ved kromgarvning. 

Så hvilke fordele er der ved det kromgarvede læder?

  • Det færdige læder er mere medgørligt end det vegetabilsk garvede, hvorfor det er nemmere at bruge til at sy jakker og handsker.
  • Læderet kan blive farvet i en bred vifte af farver, som ikke ændrer sig over tid. 
  • Det er mere hårdført mod pletter, og det kan holde til høje temperaturer.

 

Vegetable tanned leather 

Hvilken type læder skal man vælge?


Valget af den rette type læder kommer an på produktkategorien, hvor længe det skal være i brug samt hvad det skal bruges til. 

På den ene side har vi det kromgarvede læder, som er let at få fat i, pga. masseproduktionen, og som dermed også har et lavere prisniveau. Man skal man dog huske på, at denne lædertype forholdsvis nemt kan gå i stykker, og ikke har den naturlige duft og udseende, som det vegetabilsk garvede læder har. Man skal også huske på, at garvningsprocesser kan være meget skadelige for miljøet - specielt hvis garverierne ikke skiller sig af med kemikalier på en sikker og ansvarlig måde.

På den anden side har vi det vegetabilsk garvede læder, som naturligt nok er dyrere og sværere at få fat i, da garvningsprocessen kræver udlærte fagfolk, og processen kan tage helt op til tre måneder. Derudover kan denne type læder kun farves i et begrænset antal farver, og det er heller ikke vandafvisende, hvilket betyder, at det har højere vedligeholdelseskrav. (Læs mere: Sådan passer du godt på din vegetabilsk garvede læderrem.) På trods af dette, så udvikler denne type læder en smuk, naturlig patina over tid, det er bedre for miljøet og, hvis det bliver behandlet ordentligt, så kan det holde i mange, mange år.

 

Mermaid Stories' læder


Her hos Mermaid Stories har vi valgt, at al vores læder skal være vegetabilsk garvet, og vi får vores læder fra en leverandør hos vores naboer i Tyskland. Udover at denne type læder er perfekt til jer, som er allergiske overfor krom, så er denne type læder også den blødeste, og den føles altså rarest på håndleddet - allerede fra første gang, du tager dit ur på. Derudover får denne type læder også en smuk, naturlig patina, som gør, at dit ur får et unikt udtryk. 

Og ikke mindst: Det har den skønneste duft, som minder om sadler, urter og vind i håret - præcis som læder bør dufte. 

➸ Se alle vores vegetabilsk garvede læderremme her

 

Vegetable tanned leather straps

Shop læderremme